Omkring 2½ times køretur fra Sharm el-Sheikh finder man Sankt Katharina Klostret (på engelsk Sct. Catherine). Sankt Katharina klosteret er et græsk-ortodokst kloster liggende for foden af Sinabjerget også kaldet mosesbjerget.
Klosteret er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og menes at være det ældste fungerende kristne kloster i verdenen. Sankt Katharina Klostret blev bygget i år 527 af Kejser Justinan. Da klosteret stadig er beboet af munke er der for puplikum kun adgang til ca. ¼ af klosteret.
Nogle af hovedattraktionerne i Sankt Katharina klostret er kapellet, hovedkirken Katholikon og ikon museet, hvor du kan se omkring 100 af de over 2000 ikoner der er at finde i Sankt Katharina Klostret.
Hvis du vælger at tage en tur fra Sharm el-Sheikh til Sankt Katharina klostret vil der på tilbagevejen ofte være stop i Dahab hvor du har mulighed for at shoppe.
Hvis du er interesseret i kultur og historie vil dette helt sikkert være en spændende heldagstur at tage på under din ferie i Sharm el-Sheikh.
Ønsker du at læse mere om Sankt Katharina og historien bag, kan vi anbefale at tage et kig på disse sider:
http://www.aerenlund.dk/egypten/sharm_el_sheikh4.html (dansk)
http://www.sinaimonastery.com/ (engelsk)